Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Februar 2007


Størrelse uden betydning


Kommunalreformen virker. Kommunen behøver ikke længere være stor for at prioritere kulturen.

En af hensigterne med kommunalreformen var at sikre et mere ensartet serviceniveau over hele landet. På kulturområdet må man sige, at det er lykkedes. Før kommunalreformen var kulturudgifterne pr. indbygger i kommuner med under 20.000 indbyggere 40% mindre end landsgennemsnittet. Efter kommunalreformen er der kun 7 kommuner med mindre end 20.000 indbyggere. Disse kommuner må betragtes som kulturpolitisk selvbærende, idet deres udgiftsniveau pr. indbygger kun er 1% lavere end landsgennemsnittet. Kommuner med under 20.000 indbyggere bruger nu flere penge pr. indbygger til kultur end kommuner med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere.

Gennemgående har størrelserne af kommunerne ikke længere nogen væsentlig betydning for kommunernes kulturudgifter i forhold til indbyggertal. Kun i de helt store kommuner med over 80.000 indbyggere er kulturudgifterne samlet set større end landsgennemsnittet. Blandt de helt store kommuner er det kun København og Vejle, som har færre udgifter pr. indbygger end landsgennemsnittet.

antal indbyggere kr. pr. indbygger antal kommuner
Under 20.000 857 7
20.000-40.000 802 35
40.000-60.000 812 32
60.000-80.000 847 11
80.000-100.000 937 7
Over 100.000 968 6

Udligning mellem regionerne

De nye regioner spiller ikke nogen kulturpolitisk rolle, men det er dog tænkt at de med tiden skal komme til at fungere med fælles infrastruktur, erhvervspolitik mv. Der er ikke samme forskelle i kommunale kulturudgifter i regionerne, som der var i de gamle amter. Før kommunalreformen varierede kulturudgifterne pr. indbygger med godt 20% fra gennemsnittet for hele landet. Kulturudgifterne i de amter med lavest forbrug var 36% lavere end i det amt med største udgifter.

Region indbyggertal kulturudgifter pr. indbygger
Region Hovedstaden 1.633.565 956
Region Sjælland 811.511 785
Region Syddanmark 1.185.840 910
Region Midtjylland 1.219.741 799
Region Nordjylland 576.802 809


Efter kommunalreformen er disse tal halveret. Variationen er mindre end 10% fra gennemsnittet og kulturudgifterne pr. indbygger er nu kun 18% mindre i den mest sparsommelige region, Region Sjælland, end i Region Hovedstaden, som har de største kulturudgifter. Disse ændringer er matematisk set også forudsigelige, idet færre og større enheder vil resultere i at man kommer tættere på gennemsnittet. Indenfor de enkelte områder er der fortsat væsentlige forskelle (ultimativt: gennemsnittet for 1 enhed vil være lig med gennemsnittet for hele landet:-).

Det er dog påfaldende, at udgiftsniveauet er lavere i Region Sjælland end i resten af landet. Blandt regionens 17 kommuner når kun 4 kommuner op på landsgennemsnittet. Det er gamle HUR-kommuner som Roskilde, Køge og Greve samt Guldborgssund. Øvrige kommuner ligger under landsgennemsnittet, mange i den helt lave ende.

Læs også:
54 millioner mere til kulturen
Albertslund stadig i top
Konservative giver mest
Biblioteker for fald
Hvad sker der med bibliotekerne?

Søndag Aften 02/2007

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.